Besøg Pyramiderne og Sfinksen i Egypten

Hos flere rejsebureauer er det nu muligt at komme til Egypten på en charterrejse med hotel for rimelige beløb, og Egypten har faktisk masser at tilbyde turisterne, da man her både finder et behageligt klima med sol året rundt samt dejlige sandstrande, der er ideelle til badning samt vandsportsaktiviteter som dykning, surfing, kiting mm. Egypten grænser både op til Middelhavet og til Det Røde Hav, så der er mange turiststeder at besøge, selvom der også findes tørre ørkener i landet.

 

Oplevelser og attraktioner i Egypten

De sidste rester af Verdens syv vidundere er kun de egyptiske Pyramider, der har eksisteret i tusinder af år, da disse jo blev bygget af Egyptens gamle regenter kaldet Faraoer, vi kender fra Bibelens tekster. Man kan besøge museer i hovedstaden Cairo, da man her kan finde unikke museums ting fra det antikke Egypten herunder deres mumier og hieroglyffer, men mange vælger også at besøge Giza plateauet lidt udenfor Cairo, hvor man finder Pyramiderne samt den hvilende Sfinks.

Man kan også besøge unikke oldgamle koptiske klostre og kirker, som findes overalt i Egypten. Man skal dog lige passe på de mest risikable steder i landet, da der findes terrororganisationer, der især bekæmper de Egyptiske sikkerhedsstyrker og vestlige mål såsom kendte hoteller og turistattraktioner. De fleste terrorister er muslimske fanatikere, der holder til på Sinai-halvøen, så her fraråder Udenrigsministeriet al unødvendig rejseaktivitet på grund af faren for terroraktioner og fare for bortførelse. Der kan desværre også forekomme fare overalt i Egypten, så man bør altid optræde varsomt og forsigtigt især nær potentielle terrorist mål.

 

Badeferie i Egypten

Egyptens ideelle ferieklima beliggende mellem Middelhavet og Det Røde Hav gør landet til en populær feriedestination, og landet gør meget får at turisterne dels får et behageligt luksusophold på komfortable hoteller med pool og strand. Førhen var området Sharm el-Sheik i det sydlige Sinai et af de mest populære feriemål, men den manglende sikkerhed der har givet andre populære feriemål yderligere popularitet og feriegæster, og ferieområdet Hurghada kan tydeligt mærke en opblomstring i turismen, hvilket har ført til mange nye luksushoteller i området.

Her er der garanti for sol, palmer og lækker strand året rundt, og mange tager hertil på ferie med børn, da der findes masser af attraktioner i området til alle. Man kan endda tage på en tur til Giza og se Pyramiderne, rejse med U-båd under vandet, tage på kamelsafari i ørkenen eller med Jeepsafari og se beduinlejre i ørkenen eller man kan svømme sammen med delfiner i Rødehavet.